Hvad er zarzuela? En guide til besøgende

Den korte version

Zarzuela er en lyrisk-dramatisk genre: en scene tales, nogen synger, et kor eller en dans slutter sig til, og plottet skrider frem. Den er i ånden tættere på en operette eller en musical end på en opera, der synges fra første til sidste node, og den opføres på spansk. På madrilensk spansk lyder z som th, så sig thar-THWEH-lah. Teatro de la Zarzuela kalder den en levende genre, der viser mange sider af spansk liv på en teatralsk og morsom måde, og siger, at den blev født i Madrid. Teatrets historieside tilføjer, at genren deler sin guldalder med operaen og med talt teater i det nittende århundrede og senere med filmen, hvilket er en nyttig måde at forestille sig, hvor populær den engang var.

Hvor navnet kommer fra

Wikipedia siger, at etymologien er usikker. Et forslag er, at ordet kommer fra Palacio de la Zarzuela, et kongeligt jagtslot nær Madrid, hvor den slags underholdning efter sigende først blev præsenteret for hoffet, og at slottet blev opkaldt efter de brombær, zarzas, der voksede der. Teatrets egen historieside placerer Calderón de la Barcas tidligste sungne værker, med musik af Juan de Hidalgo, på det slot i det syttende århundrede. Uanset hvad er navnet spansk, og det er formen også.

Barok, derefter romantik

Man skelner normalt mellem to hovedperioder. Barok-zarzuela løber fra omkring 1630 til 1750 med mytologiske plots blandet med rustik komedie. Efter en periode, hvor italiensk opera dominerede de spanske scener, genoplivede forfattere og komponister formen i 1850'erne, og den romantiske zarzuela, der fulgte, varede til omkring 1950. Den anden periode frembragte de mest kendte titler, og det meste af det repertoire, du sandsynligvis hører i dag, stammer fra den.

Lille genre, stor genre

Romantisk zarzuela deler sig i to hovedgrene. Género chico, den lille genre, er kort, normalt i én akt, og fyldt med populære madrilenske figurer; den voksede ud af skikken med at sælge teater i timevis i 1870'erne. Género grande, den store genre, løber over tre akter og nærmer sig grand opera. Wikipedia bemærker, at de længere værker kunne vare op til fire timer, hvilket er en grund til, at highlights fungerer godt i en middagssammenhæng. Den lille genre var derimod skrevet for publikum fra alle samfundsklasser med enkle kærlighedshistorier og faste madrilenske typer som dagdriveren og flirtemageren.

Madrid på scenen

Mange zarzuelas foregår i Madrid og bruger byens gadeslang. Teatro de la Zarzuela fremhæver La verbena de la Paloma, Agua, azucarillos y aguardiente og La revoltosa som de typiske madrilenske værker, skrevet på byens castizo, meget lokale, sprog. La verbena de la Paloma fra 1894 foregår natten til Jomfruen af la Pomas fest, den 14. august.

Læs næste: Seks zarzuelas at kende før middagen

Hvordan den adskiller sig fra opera

Traditionel opera synges hele vejen igennem: recitativ bærer handlingen, og arier bærer følelsen. Zarzuela erstatter en stor del af recitativerne med talt dialog, ligesom den tyske Singspiel og den franske opéra comique også gør, og bevarer arier, ensembler, kor og danse. Dens sange spænder fra fuldt operatiske soli, kaldet romanzas, til folkelige melodier. Derfor kan en zarzuela føles lettere på fødderne end en opera, og derfor passer de to naturligt sammen på én aften. Wikipedia beskriver zarzuela som det nationalsproglige alternativ, Spaniens monarker satte ved siden af den italienske operaform, så den voksede frem som en rivaliserende tradition snarere end en kopi af operaen.

En genre, der næsten forsvandt

Den spanske borgerkrig medførte en tilbagegang, og de sidste romantiske zarzuelas blev skrevet i 1950'erne. Wikipedia fortæller, at den levende genre næsten forsvandt efter Anden Verdenskrig, mens radio, tv og indspilninger holdt repertoiret i folks ører; spansk tv sendte endda en populær serie programmer kaldet Antología de la zarzuela. Teatro de la Zarzuela insisterer på, at genren er levende, og siger, at teatret stadig opfører de bedste værker fra sit repertoire og uropfører nye. Det lange efterliv er grunden til, at genren stadig har fans i Madrid.

Hvor du kan høre det i Madrid

Teatro de la Zarzuela, der åbnede den 10. oktober 1856 ved Calle de Alcalá, er hjemteatret. Dets egen historieside kalder det det første og eneste teater skabt udelukkende for genren, og det blev erklæret for et nationalt monument i 1994. Programmet skifter med sæsonen, så tjek teatrets kalender. En middag på La Castafiore er den anden vej ind: en kompakt, social prøve på sangene, sunget af tjenere, med operaarier mellem retterne. Teatrets hjemmeside viser en sæson med opsætninger, koncerter og dans samt et billetkontor, så en besøgende kan planlægge inden ankomsten.

Lyt inden du tager afsted

Du behøver ikke forberede dig. Hvis du gerne vil, så find en indspilning af La verbena de la Paloma eller La revoltosa, de typiske Madrid-værker, og lyt efter, hvordan talte replikker glider over i sang. De titler er eksempler på genren, ikke et løfte om nogen middags repertoire, som tilhører restauranten og kan skifte fra aften til aften. Betragt musikken som et første bekendtskab, og følg så det, du nyder. En kort indspilning er nok; målet er at genkende lyden af en talt replik, der glider over i en sang, ikke at lære en handling.

Uden for Madrid

Zarzuela spredte sig til spansktalende lande, og Wikipedia bemærker, at flere udviklede deres egne traditioner. Catalonien skrev librettoer på catalansk og byggede det, det kalder sit lyriske teater, mens Cuba havde en guldalder for zarzuelas med afro-cubanske temaer, blandt dem Gonzalo Roigs Cecilia Valdés. På Filippinerne, hvor formen ankom i 1878, tilpassede udøvere den snart til lokale sprog. Madrids version er familiens ældste linje og den, en besøgende møder i hovedstaden.

Hvem dette ikke er for

Spring det dybdegående over, hvis du kun vil have en god middag med musik; aftenen fungerer uden nogen baggrundsviden. Hvis du vil have en komplet opsat zarzuela med fuldt kor og orkester, så gå på teatret, ikke på restaurant. Og hvis du har brug for en engelsk oversættelse af hver replik, så vid, at zarzuela er skrevet på spansk, så musikken og skuespillet bærer en stor del af betydningen for en besøgende.